DanskWindsurferklub

I danske bøger skriver man at Windsurfing opstod som et forsøg paa at undgaa den udmattende padletur gennem boelgerne, som en bølgesurfer bliver nødt til at foretage, før han kan surfe bølgerne. Det er løgn som det ses af nedenstående billeder. Faktisk blev windsurfing opfundet allerede ca. 10 år før Jim Drake og Hoyle Schweitzer fik ideen. Der er ingen tvivl om at de fik ideen til at udvikle den originale Windsurfer udfra de tegninger og forsøg som familien Drake havde gennemført i næsten 10 år før..

De to personer fra Californien, Jim Drake og Hoyle Schweitzer, som omkring 1969 tog patent paa ideen, var de første som satte en egentlig produktion i gang. De første windsurfere var haandlavede, men hurtig blev en serieproduktion af windsurfere i polyethylen sat igang. I begyndelsen af 1970'erne, var der dog kun enkelte der dyrkede sporten i Californien, mens der i Europa var et voldsomt salg gennem firmaet Ten Cate Sports; allerede i 1975 blev der solgt over 5000 windsurfere. I 1980 var der opstaaet et antal fabrikanter der alle serieproducerede windsurfere, Windglider (Tyskland) som mærkeligt nok blev den type som skulle være olympisk bræt. Dufour (Frankrig, senere koebt af og omdoebt til Big), Mistral(Schweiz).Schweitzer, der i 1970 købte Jim Drake ud, havde patenteret windsurfere i en lang række lande (ikke Danmark!), og igennem retsager fik han presset blandt andet Mistral til at betale 7.5 % i royalty afgifter.

De første windsurfere, var meget enkle baade i idé og konstruktion. Deres anvendelse var ogsaa meget traditionel, rent bortset fra teknikken, anvendte man samme termer og afviklede konkurrencer paa samme maade som for andre typer 'joller'. Men i takt med at de enkelte windsurferes dygtighed udviklede sig, blev der stillet stoerre krav til at udvikle braedder, som kunne anvendes under andre forhold end fladt vand, og svag til jaevn vind. De to vigtigste opfindelser, er nok fodstropper og trapezen. Fodstropper tilader en windsurfer at styre braetter under ekstreme forhold og under hop (Yeeeeehaaa), og trapezen goer at almindelige doedelige kan sejle laengere. Udviklingen af disse detaljer, fandt isaer sted paa Hawaii, der har noget naer perfekte forhold for windsurfere. Disse blev vist nok opfundet allerede omkring 1980.

Omtrent samtidig med udviklingen af fodstropper og trapezen, begyndte mange fabrikanter, samt enkeltpersoner at eksperimentere med meget anderledes udformninger af selve braettet. Det blev foerst og fremmest hurtigt gjort mindre (oprindelig laa braedderne omkring 3.8 m, ca. 220 liter.). Dette medfoerte stoerre manoevredygtighed, stoerre hastighed, og generelt bedre performance. Tilsvarende delte braedderne sig i tre typer; boelge-, slalom- og kursbraedder. (En overgang kaldte man boelge- og slalombraedder for funboards). Der findes i dag stadig en slags fjerde type, der kaldes serie II braedder, som er haabloese i enhver henseende; de er rundbundede, planer ikke, og sejler generelt meget langsomt. Det er selvfoelgeligt denne type braedder der sejles olympisk sejlads paa, hvilket der har vaeret gjort siden 1984.

At beskrive udviklingen inden for design af de enkelte braedder, ville fylde alt for meget. Som i mange andre sportsgrene, er designet som regel udtryk for et kompromis mellem hastighed og kontrol. I blandingen af de to elementer, skal der endvidere tages hensyn til; sejlerens dygtighed, under hvilke forhold skal braettet bruges, med hvilke sejl, skal det bruges i sidevind (i forhold til boelgeretning), osv. Det siges, at de ekstreme vaelger udstyr efter saltprocenten i det vand de skal sejle paa! (Skiloebere vokser deres ski efter sneens konsistens, osv. Vi er ikke spor pedantiske, vel er vi ej.).

Sejl er tilsvarende en afdeling for sig. Fra de foerste sejl, der naermest lignede optimistjolle sejl, syet af gammel sejldug, til dagens konvekse, flyvinge, kevlar/monofilm sejl, er der meget langt, og mange fejltagelser er blevet begaaet. Dagens sejl er hoejtydende, (i forhold til stoerrelsen), stabile overfor store udslag i vindstyrken, og meget manoevredygtige. (Nogen af dem er ogsaa rimeligt holdbare, men de der sejler virkeligt meget, maa alligevel skifte sejl en gang om aaret.

I dag, er windsurfing en sport der dyrkes af mange. De fleste dygtige her i landet dyrker nok fortrinsvis bølgesejlads, hvor man med øvelse kan opnaa at hoppe mere end 6 m. over vandet, loope surferen (og sejlet og en selv), og ride bølger paa mere end 4 m. (Ja, vi har bølger paa mere end 5 m. her i landet, men det er sjældent). Hastighedsmaessigt er rekorden (paa fladt vand) omkring 80 km/time, og de dygtige sejler mere end 60 km/time naar de sejler slalom

Windsurfing vil antageligvis blive ved med at udvikle sig rent teknisk. Det er et aabent spoergsmaal, om der vil komme vaesentlig flere udoevere, idet det er en ret dyr sport, og mange finder den vanskeligt tilgaengelig. Det er denne klubs håb at så mange som muligt vil huske starten og derfor vil  vi forsøge at bevare resterne af den originale TEN CATE WINDSURFER